Sangprojekt mig her...

Sangens år, Den folkelige sangs pris, spil-dansk-dagen, projekt 'Find din stemme'. Omtalt i Kristeligt Dagblad her. Hele tiden nye projekter der skal sætte fokus på dansk sang, redde dansk sang, forny dansk sang, skabe større glæde ved dansk sang etc.

Fine projekter. Projekter jeg blandt andet selv nyder godt af, når jeg hyres til at lave en sangtime et eller andet sted. Men hvorfor altid denne projekttænkning?

Jeg under virkelig Mads Bille og co. i Herning at få succes med deres mange fremragende projekter, men gad vide hvad man sidder og tænker på læreruddannelserne? Og hvad tænker musikskolerne i andre landsdele?

Mads Bille ville sikkert gerne stå i spidsen for hele landets musikpædagogiske udvikling med sin Jyske Sangskole. Men er det nu virkelig måden at gøre det på? Mads Billes klassiske kvaliteter med sit drengekor i Herning Kirke ufortalte.

Musikfaget burde først og fremmest styrkes i de etablerede institutioner, hvis der for alvor skal rykkes ved kvaliteten af 'den danske sang.' Og vel at mærke gennem permanente bevillinger. Der er brug for en vedvarende stabilitet i det landsdækkende uddannelsessystem - ikke mindst når det handler om at vedligeholde den musikalske fødekæde folkeskole - musikskole - ungdomsuddannelser - MGK - konservatorium - musiker.

Fyrtårne er godt. Det ser jo også fint ud, når Per Stig Møller kan tage til Herning og underskrive en ny kulturaftale.

Jeg ved bare
• hvor dyrt det er at få mit barn på musikskole
• hvor nedslidte musiklokalerne er på mange uddannelsessteder
• hvor lidt folkeskolelærere undervises i musik
• hvor lidt musikundervisning folkeskolen byder på

Held og lykke med de fine projekter. Lad os håbe de lykkes - og bagefter smitter af på dagligdagen over hele landet.

Islams magt og den rådne danskhed

David Cameron begyndte en ny debat om Islam i vores vestlige samfund i samme sekund, jeg lagde Jespersen og Pittelkows "Islams magt" fra mig. Det ligner en paranoiaskabende sammensværgelse.

Jeg fik Jespersen/Pittelkows bog af min mor og far, der absolut er skræmte over Islam, selvom der vel strengt taget er ganske langt til nærmeste muslim fra netop deres kvarter. Men jeg må medgive, at både Cameron, Jespersen og Pittelkow har pointer, der giver mening.

I "Islams magt" citeres skuespilleren Hanne Smyrner for at have sagt "Det er simpelthen en krænkelse af menneskerettighederne at forlange, at de (indvandrene) skal afstå bare en tøddel af ders ideologiske, moralske, familiære og religiøse identitet (...) Hvad i alverden bilder vi os ind ved at ville diktere dem vores - på talrige måder - kuldsejlede og fallerede samfunds- og samlivsmodel?"

Paprika Steen skulle tilsvarende have kaldt 'danskhed' det grimmeste ord der overhovedet findes.

Det er virkelig skidt når en civilisation sådan drukner i selvhad.

Men lige så skidt eller værre når angst for samfundsforandringer fører til, at en hel befolkningsgruppe uforskyldt associeres med religiøst vanvid.

Hvornår stopper disse tåbelige generaliseringer, så man kan komme i gang med at tale om konkrete menneskelige forhold. Vores lokale præst holdt en fremragende prædiken i søndags. Den handlede blandt andet om at kunsten og et poetisk sprog ofte er det, der modsiger meningsløshed og bekæmper fanatisme. Poesi skal der til - og mad og drikke. Gudstjenesten sluttede med gratis middag i Kirkens Korshærs lokaler, hvor elever fra vores lokale sprogskole (fra bl.a. Polen, Vietnam og Afghanistan) havde lavet maden. Det var en poetisk søndag, og maden smagte fremragende.

Så fik vi lidt mindre fremmedangst hér i hvert fald.

Når man er allermest skræmt over den idiotiske fundamentalisme visse muslimer hylder, har jeg også et andet trick, der hjælper: Refleksion over vores egen religiøse kultur. Kristendommens historie byder på tider og steder, der konkurrerer fint med Islam i fundamentalistisk vanvid. Ikke desto mindre er den kristne kultur som massefænomen vedblevet med at være åben, inkluderende og humanistisk.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig stor folkelig opbakning til fundamentalistisk, krigerisk islam i det lange løb. Hverken her eller i Mellemøsten.

Jeg håber den nuværende revolution i Ægypten vil give mig ret allerede snart.

I mellemtiden synes jeg det er spændende at hylde danskheden nede i kirkens madklub i form af afghanske risretter serveret med polsk suppe og noget dansk - øh - kaffe.