Storcharmerende christianit sang guldet frem

Lukas Graham

Jysk Musik- og Teaterhus. Tirsdag d. 3/4 2012

anmeldt i Midtjyllands Avis af Johannes Konstantin Neergaard

5 af 6 makroner

Lukas Graham var en af børnestjernerne i ’Krummerne’, han har sunget i København Domkirkes drengekor, er født og opvokset på Christiania med dansk mor og irsk far og er nu på alles indre jukebox med radiohits i guldklassen. Det kun 23-årige stjerneskud overbeviste i går silkeborgenserne om at han nu også med fuld ret kan skrive livemusikalsk storcharmør på visitkortet.

Ungdomskulturens noder og unoder satte sit præg på koncerten med Lukas Graham. Fest, sprut og kærlighed. Og så lige et par iPhone-snapshots taget af sanger, roadie og trommeslager, så keyboardspillerens fødselsdag kan fejres på Facebook med et hujende publikum som baggrund. Hele koncerten osede af drenget charme, fremragende musikerskab og uspoleret begejstring over livet og musikken. Ikke stor kunst måske, men masser af smittende glæde og energi.

Klassisk soul

Manglede der noget? Ja: en trompet. På den stadig helt nye cd-udgivelse med bandet er lækre blæserarrangementer en vigtig del af attraktionen ved musikken. Men på turnéen er messinginstrumenter helt sparet væk. Ærgerligt, syntes anmelderen. Pyt med det, syntes mine to ganske unge ledsagere, der helt sikkert vil mene, jeg fedter med makronerne.

Indrømmet: Trommeslageren Mark ’Lovesticks’ Falgren, bassisten Magnus ’Magnúm’ Larsson samt pianist (og fødselar) Morten Ristorp spillede ganske enkelt så fremragende, at jeg efterhånden næsten glemte at ærgre mig over fraværet af klassisk soul-blæs. Selv en enkelt ægte soulklassisker – Change is gonna come af Sam Cooke – fik de fire musikere opdateret til et lækkert og let rocket 2012-lydbillede. Men tag nu bare de horn med næste gang.

Farfar var med

Temmelig mange unge piger havde fundet vej til en fyldt sal i Jysk Musik- og Teaterhus. Men derudover var det et aldersmæssigt spredt publikum, hvor også mændene fyldte godt op. Lukas Graham har simpelthen ramt en musikalsk guldåre. Både ung og gammel kunne finde sig selv i fusionen af støvet sydstatssoul, moderne r&b, hip hop og funky poprock tilsat en sprød stemme, der både rummede kraft og en sød lille vibrato. Og så kan han det der med følelserne.

Helt alene på scenen kunne Lukas Graham fange salen med en inderlig og intens hyldest til sin afdøde farfar. Og snart efter lade festen spurte videre med pigebesøg på scenen, jokes og ping pong med både resten af bandet og publikum. Jeg tror, vi kommer til at høre meget mere til ham – og jeg glæder mig.