Forum for Rytme I
Kirken (FRIK) fejrede sit 25-årsjubilæum dette efterår. Meget er nået, men myter
står stadig i vejen for udvikling af kirkens musik.
Forum For Rytme I Kirken har gennem 25 år være fortaler for,
at den nutidige kulturs puls får lov at smitte af på kirke og gudstjeneste. Selvom
meget er gået den rigtige vej, er der stadig mange misforståelser og myter
omkring liturgisk fornyelse, som spærrer vejen videre frem. Lad mig ridse fem
af disse myter op:
1. Rytmisk musik er
for de unge.
Det er en myte, at unge mennesker kun vil høre høj musik med
høj puls. Man går helt forkert i byen, hvis man skifter orgelpræludiet ud med
et rocknummer blot for at få flere unge i kirke. Det er overhovedet ikke det,
det handler om. Gudstjenesten skal forny sig på en måde, så den samler generationerne,
og her er musik og sprog fra nutidens kultur lige uomgængeligt for unge og
ældre. Det er ikke forbeholdt de ældre, at have en glæde ved eviggyldig
kvalitet og referencer til årtusinders religiøse praksisser. Men det er bestemt
heller ikke forbeholdt de unge at være fremmedgjort overfor orgel, oblater,
præstekjole og andre fastfrosne traditioner og symboler.
2. Rytmisk musik er
kropslig og hverdagsnær. Klassisk er tættere knyttet til det åndelige.
Alle, der kender blot en smule til musik, ved, at det er nemt
at finde eksempler på det modsatte. Verden er ikke så enkel. Og moderne kultur
er i særdeleshed et broget tæppe, hvor hektisk puls og meditativt åndedræt
blander sig med hinanden som tråde i kontrasterende farver. Dét tæppe kan kirken
roligt sætte sig på.
3. FRIK vil bryde med
traditionerne og er ligeglad med fastlagte former.
Selvfølgelig risikerer man noget ved at løsne op for
fastlåste traditioner. For eksempel er det med Norges nye liturgiordninger slut
med at rejse fra den ene by til den anden og stadig være sikker på at kende
melodier og liturgi hjemmefra. Dette er ikke et emne FRIK er ligeglad med. Men
vi synes jo netop, vi giver den fælles ramme om gudstjenesten en chance, ved at
insistere på fornyelse af den.
4. Man kan ikke
uddanne musikere, som både kan spille Bach og Beatles.
Jo man kan. Vi har brug for nogle få orgelspecialister til
vores domkirke- og koncertorgler, men i langt de fleste af landets kirker er
der brug for musikere med meget bredere interesser og kompetencer. Og det kan
man altså godt uddanne folk til. Der findes allerede mennesker, der magter både
orgel- og klaverspil og som kan jonglere med genrer og stilarter på højt
musikermæssigt niveau. Og sådan nogle skal vi uddanne mange flere af på landets
kirkemusikuddannelser. Det er intet mindre end en skandale at vi stadig venter
på en sådan uddannelse her i 2012.
5. Man bør ikke blande
genrer i gudstjenesten
Det gør vi allerede. Folkekirkens gudstjeneste er i dag en
blanding af middelalderens rum med moderne tilbygninger, kalkmalerier ved siden
af moderne kunst, musik fra alle århundreder, orgler, børnekor, tekstlæsninger
og bønner fra før og nu samt teknisk udstyr som storskærme og mikrofoner koblet
med prædikestole og klædedragter fra tipoldefars tid i en kalejdoskopisk blanding
af stilarter og kunstneriske udtryk.
Jeg kan faktisk ikke se problemet. Jeg forventer
naturligvis, at der er tænkt over tingene, og at der er en dybere mening med
valgene. Måske endda en linje, en puls, en rytme i forløbet, som udtrykker
noget der går dybt ned og refererer til alt det, der foregår på tværs af tid og
sted i vores menneskeliv.
Det er jo det, vi gerne skal nå frem til: meningen bag
kulten. FRIK går ind i de næste 25 år med en vis tilfredshed over at have
påvirket tingene en smule og med bevidstheden om, at arbejdet ikke er slut. Et
af spørgsmålene, der blev rejst ved FRIK’s jubilæum, var, om vi skal have
nedsat en liturgikommission i Danmark efter norsk forbillede. Det er hermed
foreslået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar