Pengestrømsanalyse med orgelbrus

Rambøl har analyseret pengestrømmene i dansk musikliv. Har man hang til tabeller og tal, er det dybt tilfredsstillende læsning. Og ellers må man jo prøve at finde en interessant vinkel.

Information anlagde den vinkel at Folkekirken er en magtfaktor i dansk musikliv. Ud fra den betragtning at dansk musikliv i alt omsætter for 9 mia. kr. hvoraf ca. en halv mia. skyldes kirkemusikskoler samt organister/kirkekor mv.

Tjah. Når det gælder ikke-gudstjenstlig musik, spiller kirken med musklerne for sølle 17 mio. kr. For disse penge skabes der “øvrige musikrelaterede begivenheder,” fortæller rapporten.

Kirken har ansat musikere for 479 mio.kr. årligt. Heri ligger en potentiel magt.

Pengene er ind til videre fortrinsvis gået til musikere, der har lært at spille klassisk orgel og allerhøjest har fået et tillægskursus i rytmisk becifringsspil.

Kigger man organist-jobannoncer, vil man dog se, at flere og flere kirker søger mere bredt uddannede musikere. Her ligger kirkernes potentielle magt: både konservatorier og kirkemusikskoler vil være nød til at revidere sine studieplaner for at tilpasse sig de lokale menighedsråds ønsker. Fremover vil der stadig skulle uddannes klassiske organister, men også kirkemusikere med bredt genrekendskab og kompetencer som pianist og bandleder.

Pt. er der 3693 klassisk uddannede musikere i Danmark og 832 rytmisk uddannede. Dét forhold vil være afgørende ændret om få år. Med mindre da at kirken vælger ikke at udnytte sin magt...

Som svoren tilhænger af god musik og indædt fjende af genrekrige, frygter jeg magtkampe mellem klassisk og rytmisk musik efter denne rapport. Lad os håbe kirken kan udnytte sin magt på en positiv og konstruktiv måde.

Ministre reklamerer for Berlingske

Smart tænkt af Berlingske. Lad os få et par ministre til at holde vores produkt i hånden, mens vi filmer. Dét er da effektiv pr.
Tina Nedergaard gisper.
Lene Espersen gyser.

De skrivende journalister må jo i gang med at citere kendte i færd med at læse kommende artikler, hvis de skal hamle op med dén der fidus.

"Skidegod artikel, du bringer i morgen, hr. journalist. Gisp! Er det virkelig sandt?" siger statsministeren. Læs i morgen i Berlingeren artiklen, som Lars Løkke gisper over.

Substansen i sagen - kritikken af folkeskolen - kan man jo udmærket være enig i, men Berlingske skærer den godt nok skarpt: Et par eksempler på elever, der foran et tv-kamera kløjs lidt i regning, og fokus på at handelsskoleelever læser som "3. - 4. klasses elever." Det er måske værd at huske på, at 3. - 4. klasses elever faktisk læser glimrende nu om dage. Mellemtrin og overbygning i folkeskolen har fokus på andre ting end læsning.

Berlingske har fundet en velegnet sag, der effektivt kan promovere deres nye produkt, webdokumentaren. Smart.