08 januar 2014

Derfor stiger salget af LP'er: Vi vil se og føle musik

LP-salget steg i 2013. (36 % i USA ifølge Mashable.) Det er der flere gode grunde til.

For det første er teenagere til alle tider hoppet på diverse retrobølger. Det er nu engang sjovt med kuriositeter som dymo, skrivemaskiner og vinylplader. Jeg var også vild med min fars spolebåndoptager.

Men for det andet misunder teenagerne alle os, der voksede op i gode gamle dage, al den taktile lækkerhed, der var forbundet med at købe musik.

Dufte og klak-lyde
Duften af omslaget og de særlige beskyttelseslommer af plastic, man omhyggeligt lagde albummet ind i. Den forsigtige balancering af skiven på tommel og langefingerspids, så der ikke kom fedtede fingre på rillerne. Klak-lyden, når pladens hul ramte den lille metaldims på grammofonens centrum. Og så selvfølgelig klimaks: at slænge sig på gulvet foran højttaleren med coverets fotos og tekster om yndlingsbandet, mens musikken spiller.

B&O ved, vi vil dufte og røre
Har man råd, kan man købe et par lækre hovedtelefoner fra B&O, der dufter af læder. De matcher struerfirmaets øvrige lækre musikprodukter, der strutter af ædle metaller og træsorter. Også deres nyeste produkt, lanceret på CES 2014, er ret lækkert - og passer perfekt til digitale musiklytteres hede drømme. 'Essence' er et lille hjul med ganske få knapper, som kan tænde for din yndlingsmusik med ét tryk.



Men al denne æstetiske skønhed handler om Bang & Olufsens apparater. Ikke musikken selv.

Synlig musik
Det er supersexet, at musikken kommer strømmende ud i rummet fra minimalistisk designede apparater. Men salget af LP-plader er en indikator for, at vi stadig har brug for at få musik ledsaget af noget mere - noget visuelt, som knytter sig direkte til den lyd, vi hører. Musik kan i sig selv være billedskabende for ens indre blik. Men vi har brug for - og lyst til - at komponister og musikere giver os deres visioner med. 

Det berømte eksempel er Griegs 'Morgenstemning'. Langt de fleste ser en rislende elv i det norske fjeld for sig, når de hører musikken. Lige ind til de får at vide, at musikken er skrevet til en scene i Peer Gynt, hvor han opholder sig blandt beduiner i en nordafrikansk ørken. Pointen er, at mine musikoplevelser beriges, når jeg får den serveret med tilhørende tekster og billeder.

Spotify og Wimp
Spotify og Wimp glimrer ved ikke at gøre noget særligt ved det. Jeg fatter ikke, hvorfor det kan være så svært, at give adgang til tekster og billeder i forbindelse med musikstreamingtjenester. Det gammeldags cover kunne fint leve videre som en online-ting på skærmen. Jo, det er en gammel kæphest jeg her trækker frem.

B&O's apparat ville være endnu sejere, hvis man lynhurtigt kunne fremkalde informationer om musikken på et display, når man lige skal vide, hvad nummeret hedder, og hvem der spiller bas.




Ingen kommentarer: