Musik i centrum
Det
er ikke længere et mere eller mindre tilfældigt ejerskab af plader, man engang fik foræret af faster Fie, der bestemmer, hvad man lytter til. Det
er musikken selv, der er i centrum, når vi vælger, hvilke toner der skal klinge i stuen til aftenkaffen.
En avisartikel, en pirrende tone opfanget i et radioprogram, soundtracket til
en film, et minde fra gymnasiefesterne – hvad som
helst kan være inspirationen. Al musik
ligger tilgængeligt. Vi skal ikke lige
overveje en ekstra gang, om den seneste Paul Simon-udgivelse nu også er 150 kr. værd, bare
fordi avisanmelderen siger det. Vi kan straks lytte selv.
Vi
mister også noget. Vi kan ikke længere give musik som en gave, og blive husket i årtier for en plade vi gav til fætterens konfirmation. Vi er også nogen, der med stor nostalgi mindes duften af den nyindkøbte vinylplade og det spændende
cover, der skulle læses forfra
og bagfra. Dén taktile fornøjelse røg også på historiens
mødding.
Men
hvad glæde har øret af en plastikskive, pakket fint ind?
Og
så er der jo den revitaliserede livescene.
Her ligger et voksende gavemarked. Konfirmationsgaven er reddet.
Farvel til hitlister
En
af gevinsterne ved den nye udvikling blev beskrevet af Wired-redaktøren Chris Anderson i hans brug af den snart gamle teori om
'The Long Tail'. Kort fortalt handler det om nye muligheder for kulturens
nicher. Musikselskaberne kan potentielt tjene lige så mange penge på at have en stor
mængde 'smalle' kunstnere i sin stald
som nogle få store. Det er en udvikling,
der er blevet voldsomt forstærket, i takt
med at distributørerne kan springe flere og
flere fordyrende mellemled over. Streaming tillader i endnu højere grad end tidligere, at der også tjenes penge på stærkt nicheprægede genrer.
Vi bevæger os væk fra hitlisternes verden. Ind i en verden, hvor distributørerne formidler smalle, men helt unikke oplevelser til et
vidtspredt, men stort publikum.
Ingen covernoter
Eller
er det for meget at håbe på? Ind til videre synes jeg Wimp har taget førertrøjen med en
aktiv musikredaktion. Mens dette skrives lytter jeg til en såkaldt playliste, lavet af Jazz-bloggeren, Niels Overgaard.
Man kan også spille lister med fokus på bestemte labels, tiår, jazzklassikere, klassisk hitliste etc. En
aktiv udnyttelse af det nye medie, der peger den rigtige vej. Også pladeselskaberne ser ud til at have fattet pointen. Senest
har Universal taget initiativ til en ”playliste-service” (digster.dk) med lytteforslag fra en række (af deres egne) redaktører. Det er
ikke voldsomt imponerende, hvad der er kommet ud af det – men man skal jo starte et sted.
Der
er et stykke vej igen. Ingen af musiktjenesterne har fundet ud af noget så simpelt som at gøre coveret
tilgængeligt. Hvor er sangteksterne,
covernoter med tanker om musikken, eller bare de basale informationer om
komponist, musikere og øvrige
medvirkende?
Hvem bliver gatekeeper?
En
ubekendt faktor er, hvordan de større medier
vil reagere. Får vi igen en opblomstring af en
kvalificeret musikkritik, der kan guide os til de gode musikoplevelser, eller
griber de ikke chancen? Spotify har valgt at lancere sig i tæt tilknytning til det sociale liv på Facebook. Et træk der
antyder en tro på, at det er gennem vennerne, vi
henter inspiration til at finde ny musik. Det er muligvis ikke helt dumt tænkt. Men lad mig tale for mig selv: Det er nu fedt at blive
sat på sporet af nye oplevelser
gennem markante anmelderholdninger til nye trends og toner i musikkens verden.
Chancen
for at musikken bliver givet tilbage til ørerne er
der. Den skal gribes.
Edit d. 6/12 2011:
Har gennem et stykke tid savnet flere væsentlige udgivelser på Wimp. Keith Jarretts, Coldplays, Niels Lan Dokys og Tom Waits nyeste udspil mangler.
WImp reagerer ikke på deres Facebookprofil, når musikken efterlyses.
Min tiltro til den nye distributionsform er pt. i alvorlig krise.
Edit d. 6/12 2011:
Har gennem et stykke tid savnet flere væsentlige udgivelser på Wimp. Keith Jarretts, Coldplays, Niels Lan Dokys og Tom Waits nyeste udspil mangler.
WImp reagerer ikke på deres Facebookprofil, når musikken efterlyses.
Min tiltro til den nye distributionsform er pt. i alvorlig krise.