06 april 2014

Når lyse skandinaviske nætter tones med jazzfarver, rammer det dybt i sjælen

Per Flys 'Monica Z' er for det første en fremragende film med en god historie, gode skuespillere og en fremragende instruktør.

For det andet er det en af den slags film, der rammer mig allerdybest fordi den handler om at finde ind til en unik harmoni mellem to sider af musikkens væsen.


Monica Zetterlunds fortjeneste var at knytte to musikalske verdener sammen: Den skandinaviske, årstidsfølsomme længsel og den afroamerikanske krops- og sanselighed. Filmen skildrer hendes kamp for at vinde faderens anerkendelse af denne kunst, og når et klimaks i en scene, hvor en forløsende telefonsamtale mellem New York og Hagfors bliver symbolet på, at hendes forehavende er lykkedes.

På det tidspunkt var jeg allerede i fuld gang med at tørre kinden til tonerne af pianisten Bill Evans' Waltz for Debbie.


Bill Evans var klassisk uddannet, og stærkt inspireret af blandt andet impressionismen i den klassiske europæiske musiktradition. Han var en vigtig brik ved Miles Davis' legendariske 'Kind of Blue' - ofte kåret som verdens bedste jazzplade - med sit både svævende og groovy spil, der på eminent vis giver musikken både krop og sjæl.

Her har vi en amerikansk jazzpianist, der søger efter harmoniske raffinementer i europa, som i 1964 laver en indspilning med en cool skandinav, der søger varmen og nærværet i afroamerikansk puls og rytme. Resultatet, 'Waltz for Debbie' rummer alt det, der gør musik værd at beskæftige sig med.

Jan Johannsons mesterværk 'Jazz på svenska' er fra samme år, og fortæller en lignende historie. Med bassisten, den tjekkisk/svenske Georg Riedel, skabte han en musik, der også overskrider grænser, og hæver tyttebær, lyse birkelunde og lange sommernætter til andet og mere end symboler på en længsel efter Sverige.

Monica Zetterlund og Jan Johansson satte skub i en kæmpebølge af skandinaviske musikere, som forstod at finde ormehullet mellem amerikansk populærmusik og toner, der giver genlyd i vores helt egen skandinaviske sjæl.

'Monica Z' er en film, der skal ses, hvis man interesserer sig for denne musikalske succeshistorie.

Og et godt råd til dem, der lider af samme rørstrømske glæde ved sommerlyse svenske stemninger krydret med jazzharmonier i verdensklasse som undertegnede: medbring rigeligt med lommetørklæder.