17 milliarder kilometer herfra svæver en rumsonde med en guldplade ombord. Voyagers omhyggeligt udarbejdede besked til eventuelle væsner i tid og rum indeholder blandt andet 27 eksempler på, hvad man i 1977 mente var den ultimative menneskelige musik. Her findes blandt andet Chuck Berry, Pygmæsang, Indonesisk gamelan, Stravinsky og hele to stykker Beethoven og tre stykker af J. S. Bach. Udvalget er naturligvis blevet kritiseret kraftigt for at være skævvredet af enørede smagsdommere. Der er eksempelvis kun ét stykke kinesisk musik.
Hvordan lyder det, når kirken sender musikalske budskaber – ikke til fjerne rumvæsener, men til ganske almindelige danskere? Hvis man dømmer efter, hvad der bliver undervist i på landets kirkemusikuddannelser, er der kun klassisk orgelmusik og kor på pladen. Folkekirkens musikliv er nemlig stadig, med få gode undtagelser, temmelig enøret.
Lad os trække tankeeksperimentet en anelse videre: en komponist bliver bedt om at komponere en hyldest-suite ”Folkekirken”. Det skulle undre mig, om ikke musikken ville blive præget af ro og storhed (langsomme tempi), orgel og kor (af klassisk tilsnit), temaer hentet fra koralbogen og måske lidt kirkeklokker. Selvfølgelig. En god musikalsk kommunikator kender sine virkemidler.
Men komponisten vil forhåbentlig bruge meget andet og mere end musikalske symboler og genrer hentet fra kirkemusikhistorien. Han vil lege med stilarter og instrumentation og spille på vores forudviden, vores anelser og vores drømme. Alle mulige musikalske kneb gælder, og alle musikalske muligheder vil naturligvis stå til rådighed.
Tilsvarende vil en filmkomponist, der skal sætte toner til store følelser på et biograflærred, formentlig også undre sig såre, hvis han fik at vide, at han kun måtte benytte orgel og klassisk vokalstil.
Men kirkemusikuddannelserne halter gevaldigt efter livet her på Jorden: der uddannes ikke til at udnytte alle musikkens muligheder.
Selvfølgelig skal kirkens musik have større spillerum end i dag - det handler et indlæg, jeg sendte til Kristeligt Dagblad d. 20. oktober, om. (Se forrige blogindlæg.)
Der kom ingen reaktion på mit indlæg.
/ Johannes Konstantin Neergaard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar