Om Mensch og at mene noget

I kommunikationsbranchen er det ikke nødvendigvis en fordel at mene noget. Du sidder med din kunde, som vil sælge en vare med en særlig værdi, og dit job er naturligvis at bakke kunden op. (Eller skride med det samme, og ha' en kunde færre.)

Efter en lang dag på jobbet nyder jeg derfor helt vildt at passe min nebengeschæft som anmelder i Midtjyllands lokale avis. Hér skal der menes noget. 

Min sidste anmeldelse gav anledning til to meget vrede læserbreve i avisen - og tænk: Jeg tog det som en ros. 

Redaktøren fortalte - foranlediget af læserbrevene - i en leder, hvad anmelderens job går ud på:

"En anmeldelse er anmelderens personlige og dermed subjektive vurdering af det, der er set eller hørt. Man taler ofte for nemheds skyld om, at Midtjyllands Avis gav en film eller kunstudstilling en god eller dårliganmeldelse. Det er ikke helt korrekt, for der er alene tale om anmelderens mening. Og den har han ikke kun lov til at have, den skal han have, for det er hans job."

Anderledes forholder det sig dagen efter, når jeg skal sælge koncerter, efterskoleophold eller andre varer for mine kunder. Jeg lytter. Og hjælper med at formulere værdier, jeg ikke selv har fundet på. 

Sådan har folkene på Mensch siddet og lyttet til Danske Bank, inden de gik hjem og lavede New  standards-kampagnen.

Resultatet har Danske Bank berettiget fået skæld ud for. Men hvorfor skælde ud på Mensch?

Jo altså: De kunne selvfølgelig være skredet.